Non-stick

Non-stick kasseroller: sådan vælger du den rigtige

En non-stick kasserolle er et af de mest brugte redskaber i køkkenet til hverdagens opgaver: saucer, grød, ris, opvarmning af rester og smeltning. Den store fordel er, at maden slipper let, og rengøringen bliver enkel – også når du arbejder med mælk og æg, som ellers kan brænde på. Men non-stick er ikke bare non-stick. Belægning, materiale, bund og håndtag varierer, og det påvirker holdbarhed, varmefordeling og brugervenlighed.

Hvad kendetegner en god non-stick kasserolle?

• Jævn varmefordeling uden hot spots, så saucer ikke skiller eller brænder.
• Solid, plan bund (gerne tyk eller med sandwichkonstruktion) der ligger stabilt på komfuret.
• Holdbar non-stick belægning, der tåler daglig brug med skånsomme redskaber.
• Ergonomisk håndtag med sikker greb og passende vægtbalance.
• Praktiske detaljer: hældekanter, litermarkeringer og et veltilpasset låg.

Belægningstyper: hvad er forskellen?

• PTFE (ofte kendt som Teflon): Meget glat og effektiv non-stick, ideel til sarte opgaver som vaniljesauce eller omeletfyld. Kræver middel varme – undgå høj varme/overophedning. Markedsføres typisk som PFOA-fri (standard i dag).
• Keramisk (sol-gel): PFAS-fri belægning, der kan tåle lidt højere temperaturer kortvarigt. Den føles ofte “tør” og kræver en anelse fedt for bedst slip. Slidstyrken er typisk lavere end god PTFE og kan blive mindre slip-let over tid.
• Forstærkede varianter (titan/diamant/sten): Tilføjede partikler kan øge ridsemodstand og slidstyrke. Det gør ikke belægningen “uopslidelig” – brug stadig træ/silikone-redskaber.
• Hårdanodiseret aluminium + non-stick: Ekstra robust yderlag, som beskytter mod stød og ridser udefra, men den indvendige belægning skal stadig behandles skånsomt.

Materiale og konstruktion

De fleste non-stick kasseroller er i aluminium, fordi det leder varme effektivt. Til induktion kræves dog en magnetisk stålbund. Se efter:

• Induktionsbase: En fuld stålskive (fuld-disk) giver bedre kontakt og jævnere varme end en smal ring.
• Bundtykkelse: 4–5 mm aluminiumsbund eller sandwichbund mindsker risikoen for skævhed og hot spots.
• Rustfrit stål ydervægge: Giver robusthed og pæn finish, men er ofte tungere end ren aluminium.
• Fladhed: En plan bund er vigtig, især på induktion og glaskeramiske plader. Tjek også for “warp-free” garanti.

Størrelse, form og låg

• 1–1,5 liter: Små saucer, smør, glasering. Hurtig opvarmning.
• 2–3 liter: Grød, ris og daglige retter til 2–4 personer.
• 4 liter+: Supper, pastakogning i små portioner, batch cooking.

Vælg en relativt bred kasserolle til reduktion (større overflade) og en højere, smallere model til kogning. Hældekanter og si-låg gør dræning og servering renere. Glaslåg giver overblik, men kan have lavere ovntolerance end stålslåg.

Varme, komfur og ovn

• Brug middel varme til non-stick; induktions-boost kan hurtigt overophede og skade belægningen.
• Forvarm ikke tørt for længe. Tilsæt lidt olie/væske fra start ved sautering.
• Ovnfasthed: Bakelit/silikonehåndtag typisk til 180–200°C; stålhåndtag op til ca. 230–260°C (tjek producentens angivelse). Glaslåg har ofte lavere grænse.
• På gas: Sørg for, at flammen ikke slikker op ad siderne – det slider på belægning og håndtag.

Holdbarhed og vedligeholdelse

• Redskaber: Brug træ, silikone eller nylon. Metal kan ridse – selv på “forstærkede” belægninger.
• Rengøring: Håndvask med blød svamp. Selv “opvaskemaskinesikker” belægning holder længere ved håndvask.
• Undgå aerosolsprays – de kan danne klæbrig film. Brug lidt almindelig olie/smør.
• Lad kasserollen køle af før skylning for at undgå termisk chok og skæv bund.
• Stabling: Brug beskyttere eller klude mellem kasseroller/låg for at skåne belægningen.
• Udskiftning: Hvis belægningen skaller, er kraftigt ridset eller mister slip, bør kasserollen udskiftes.

Sundhed og kemi

• PFOA er udfaset; de fleste produkter er deklareret PFOA-fri.
• PTFE hører under PFAS-familien. Korrekt brug (moderate temperaturer, ingen overophedning) anses generelt som sikker i køkkenbrug.
• Keramiske belægninger er PFAS-fri, men har ofte kortere brugstid med konstant høj slip-effekt.
• Ridset/slidt belægning: Kassér ved synlige skader frem for at “koge videre” på et kompromitteret lag.

Budget, prislag og garanti

• Basisklasse (ca. 200–400 kr.): God til sporadisk brug; vær ekstra omhyggelig med varme og redskaber.
• Mellemklasse (ca. 400–800 kr.): Bedre bund, mere jævn varme og ofte længere holdbarhed.
• Premium (800–1.500+ kr.): Tykkere konstruktion, topbelægning og bedre ergonomi. Ofte længere garanti på belægning (men slid er normalt ikke dækket).

Hurtige anbefalinger efter behov

• Induktion: Se efter fuld-disk stålbase og plan bund.
• Grød/mælk: Vælg 2–3 liter med jævn, tung bund og glaslåg.
• Pladsbesparelse: Stablevenlige modeller med beskyttere; foldbare håndtag findes, men tjek ovnfasthed.
• PFAS-fri ønske: Vælg keramisk belægning, og accepter lidt kortere levetid.
• Ovnbrug: Stålhåndtag og stålslåg/ovnsikkert glas – tjek temperaturgrænser.

Opsummering: det vigtigste at huske

• Match belægning til dit brug: PTFE for maks. slip og levetid; keramisk for PFAS-fri løsning.
• Vælg en kasserolles størrelse og form efter dine retter (1–1,5 L til saucer, 2–3 L til hverdag).
• Prioritér solid, plan bund – især til induktion og jævn varme.
• Holdbarhed afhænger af din behandling: middel varme, skånsomme redskaber og håndvask.
• Tjek ovnfasthed, lågtype og ergonomi, så kasserollen passer til din måde at lave mad på.