Eksterne harddiske

Eksterne harddiske – hvad skal du vælge?

En ekstern harddisk er den nemme vej til ekstra lagerplads, sikkerhedskopiering og flytning af store filer mellem enheder. Uanset om du gemmer familiebilleder, arbejder med 4K-video, spiller på konsol eller vil have et mobilt mediebibliotek, kan den rigtige løsning spare dig tid og frustration. Her guider jeg dig gennem de vigtigste valg, så du får en ekstern harddisk, der passer til dit behov – uden at betale for funktioner, du ikke får glæde af.

Typer: HDD vs. SSD og formfaktorer

Der findes overordnet to teknologier: klassiske HDD’er (mekaniske) og SSD’er (flash-baserede).

• HDD (2,5” bærbar/3,5” stationær): Mest kapacitet for pengene. Typisk 110-160 MB/s (2,5”) og op til ca. 200 MB/s (3,5”). God til backup, arkivering og store mediesamlinger. 3,5” kræver ofte ekstern strøm, 2,5” kører bus-powered via USB.
• SSD (SATA eller NVMe i kabinet): Markant hurtigere – ca. 400-1.050 MB/s via USB 3.2 Gen 2 og op til ~2.800 MB/s via Thunderbolt 3/4 på NVMe-modeller. Ideel til videoredigering, store fotobiblioteker, spilbiblioteker og arbejde direkte fra disken.

Rugged-modeller med stødbeskyttelse, gummihylster og evt. IP-klassificering er relevante, hvis du rejser meget eller arbejder i felten. Til stationær brug er en 3,5” desktop-HDD ofte mest økonomisk pr. terabyte.

Kapacitet og pris pr. TB

Vælg kapacitet ud fra dit forbrug og frafaldsreglen (du fylder altid mere end planlagt). Til ren backup anbefaler jeg 2-4 TB for de fleste, mens store mediebiblioteker hurtigt får gavn af 6-12 TB. Professionelle videoflow kan kræve 2 TB SSD for arbejdsprojekter og 8-20 TB HDD til arkiv. Tænk også på vækst: Det er ofte billigere at købe lidt større nu end at skulle købe igen om et år.

Dobbeltdisk-kabinetter med RAID kan give mere ydelse (RAID 0) eller sikkerhed mod diskfejl (RAID 1). Vælg RAID 1 til vigtige data – men husk, RAID er ikke en backup i sig selv.

Ydelse og tilslutning

• USB-standarder: USB 3.2 Gen 1 (op til 5 Gbps, ~400 MB/s effektivt), Gen 2 (10 Gbps, ~1.000 MB/s) og Gen 2x2 (20 Gbps, ~2.000 MB/s). Thunderbolt 3/4 giver op til 40 Gbps og omkring 2.800 MB/s på NVMe.
• Stik: USB-C er standarden på nye enheder, men mange diske leveres med USB-C til USB-A kabel for bagudkompatibilitet. Kablets kvalitet og længde påvirker stabilitet og hastighed.
• Reelle hastigheder: HDD’er begrænses af mekanikken, mens SSD’er udnytter hurtigere interfaces. Til løbende videoredigering i ProRes/Blackmagic RAW anbefaler jeg NVMe-baserede SSD’er på USB 3.2 Gen 2 eller Thunderbolt.

Arbejder du med mange små filer (fx RAW-billeder), gavner SSD’ers lave adgangstider og høje IOPS markant. Til store, sekventielle filer (film, backup) er HDD stadig fornuftig økonomi.

Driftssikkerhed, sikkerhed og holdbarhed

• Garanti: 2-5 år er typisk. Professionelle serier har ofte længere garanti og bedre endurance.
• SMR vs. CMR (HDD): CMR giver stabile skrivehastigheder, mens SMR kan blive langsom ved lange, kontinuerlige skriverunder (fx store backups). Til tunge skriveopgaver: vælg CMR.
• Kryptering: Hardwarebaseret AES-256 kryptering og PIN-pad modeller beskytter data uden nævneværdigt ydelsestab. Rejsende og virksomheder bør prioritere dette.
• Backup-strategi: Følg 3-2-1-reglen (3 kopier, 2 medier, 1 offsite). Brug planlagt backup med verifikation og lejlighedsvis test af gendannelse.
• Holdbarhed: Rugged SSD’er tåler typisk bedre stød end HDD’er. Vælg etuietui, hvis disken er i tasken dagligt.

Kompatibilitet og formatering

Windows bruger normalt NTFS, macOS APFS/HFS+, mens exFAT er et godt kompromis til deling mellem Windows og macOS uden 4 GB filstørrelsesbegrænsning (som FAT32 har). Time Machine kræver APFS (nyeste macOS) eller HFS+ (ældre). Konsoller og smart-TV’er kan have særlige krav – tjek manualen, og formater korrekt fra start.

Overvej at partitionere: én partition til backup (låst og krypteret) og én til flytbare filer. Sørg for at aktivere TRIM på SSD i understøttede systemer for at bevare ydeevnen over tid.

Praktiske detaljer, der gør hverdagen nemmere

• Strøm: 2,5” diske er bus-powered; 3,5” kræver ofte strømforsyning. Til stationær brug giver ekstern strøm ofte mere stabile overførselshastigheder.
• Støj og varme: HDD’er kan vibrere og larme. SSD’er er lydløse, men kan throttle ved varme – vælg kabinetter med god køling.
• LED og software: En simpel aktivitetsdiode og nøgtern backup-software er nok. Undgå unødvendig bloatware.
• Kabler: Hav et kort, kvalitets USB-C-kabel i tasken. Lange, dårlige kabler skaber fejl og dropouts.
• Pladsbuffer: Hold 10-20% ledig plads for at bevare ydeevnen, især på SSD.

Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Interface-match: Køb ikke en hurtig NVMe-SSD, hvis din pc kun har USB 3.0 (5 Gbps). Match port og disk.
• SMR i billige store HDD’er: Fint til arkiv, mindre godt til tunge, kontinuerlige writes.
• Termisk throttling på små SSD-kabinetter: Se efter køleribber eller metalhus.
• Datasikkerhed: Krypter følsomme data og lav altid mindst én ekstern/offsite backup.
• Reelle behov: Backup og arkiv? Vælg stor HDD. Redigering og mobilitet? Vælg hurtig SSD.

Sammenfatning: vigtigste punkter

• Vælg teknologi efter brug: HDD til kapacitet/økonomi, SSD til hastighed/mobilitet.
• Match tilslutning: USB 3.2 Gen 2 eller Thunderbolt for højhastigheds-SSD; Gen 1 er nok til HDD.
• Tænk fremad i kapacitet: Køb lidt større end dit aktuelle behov.
• Prioritér pålidelighed: CMR til tunge writes, god garanti og gerne hardwarekryptering.
• Formater rigtigt: exFAT til deling, APFS/HFS+ til Time Machine, NTFS til Windows.
• Følg 3-2-1 backup: Flere kopier og test af gendannelse giver ro i maven.