Overløbskasser til akvarium

Overløbskasser til akvarium – købsguide

Overløbskasser flytter vand fra dit displayakvarium ned i en sump, hvor filtrering, varme og andet udstyr kan skjules og serviceres nemt. Du får mere stabil vandvolumen, bedre overfladeskimming og mulighed for at køre mere avanceret filtrering – især relevant til saltvand/reef, men også nyttigt til større ferskvandsopsætninger. Jeg hedder Maria, og med et hjem fuld af dyr ved jeg, at pålideligt udstyr gør hverdagen lettere. Her guider jeg dig trygt gennem valget af den rigtige overløbskasse.

Hvad er en overløbskasse – og hvornår giver den mening?

En overløbskasse fungerer som en sikker “overkant” i akvariet: Vandet løber jævnt over en kam (tænder) og ned til sumpen via tyngdekraft. Fordele er bl.a. effektiv fjernelse af biofilm på overfladen, lavere støjniveau (når den er korrekt indstillet) og mulighed for at gemme teknik i skabet. Til planted ferskvand skal du dog være opmærksom på, at kraftig overfladebevægelse kan reducere CO₂-niveauet; vælg derfor moderat gennemstrømning og juster kamhøjden.

Typer af overløb

• Hæng-på (HOB) sifon-overløb: Monteres på kanten uden at bore i glasset. Et U-rør skaber sifon, der trækker vand over kanten. Fordele: nem montering og ingen boring. Ulemper: kræver korrekt priming, kan tabe sifon, hvis luft samler sig; vælg modeller med dobbeltkammer og evt. lille vakuumpumpe for højere sikkerhed.
• Boret intern/ekstern overløbskasse: Kræver hul i glasset og bulkheads. Den mest driftssikre løsning, da vandet løber direkte gennem et weir til dræn. Mulighed for én eller flere dræn (Durso, Herbie, BeanAnimal) for stille og sikker drift. Ulemper: kræver boring og planlægning.
• Kompakte overfladeskimmere: Små bokse til at forbedre overfladeskimming på eksisterende filtre. De leder sjældent til sump og er primært til biofilm-kontrol på mindre akvarier.

Kapacitet og dimensionering

Match overløbets kapacitet til dit akvariums volumen og returpumpens reelle flow (efter løftehøjde og modstand). Som tommelfingerregel gennem sumpen:

• Saltvand/reef: ca. 3–7x akvariets volumen pr. time
• Ferskvand: ca. 2–4x pr. time (planted ofte i den lave ende)

Typiske, stille kapaciteter for dræn (afhænger af rørføring/fald): 20 mm ≈ 800–1000 l/t, 25 mm ≈ 1200–2000 l/t, 32 mm ≈ 2500–3500 l/t. En ekstra nødafløb (emergency) er stærkt anbefalet til større opsætninger – det giver tid at reagere, hvis hoveddrænet tilstoppes.

Vælg en returpumpe, der ligger lidt under overløbets sikre kapacitet, og brug kugle- eller helst spindel-/gate-ventil til finjustering af et stilfærdigt fuldsifon (Herbie). Husk at beregne pumpens flow ved den faktiske løftehøjde.

Støj, sikkerhed og redundans

• Støj: Durso (én dræn med luftindtag) er let at sætte op, men kan småslubre. Herbie (fuldsifon + nød) er meget stille, men kræver finjustering. Brug luftdæmper på luftindtag og skum/fjederophæng til at dæmpe vibrationer.
• Strømafbrydelse: Test altid “power-off”. Sumpen skal kunne rumme tilbagesivende vand fra overløb og retur. Bor anti-sifon huller i returudløb lige under vandspejl og marker maksimal vandstand i sumpen.
• Antal dræn: Et nødafløb er din forsikring mod oversvømmelser. Check valves kan sætte sig – regn ikke med dem som eneste sikkerhed.
• Dyre- og sneglebeskyttelse: Vælg weir med tætte tænder/rist og brug strainers på dræn for at beskytte fisk, rejer og snegle.

Kompatibilitet og installation

Tjek glas-tykkelse og om akvariet er med eller uden ramme (rimmed/rimless). HOB-overløb kræver typisk 5–10 cm plads bag akvariet. Ved boring: følg anbefalet hulstørrelse til bulkheads, og læg gummipakning mod glas (ingen teflontape på pakningsoverflader). Brug unionskoblinger, så du kan afmontere rør let, og planlæg lige fald uden unødige skarpe bøjninger.

I Danmark møder du både metriske (20/25/32 mm) og tomme-baserede fittings (1”, 1¼”). Sørg for de rigtige adaptere, og vælg kvalitets-bulkheads beregnet til glasakvarier.

Materialer og byggekvalitet

• Akryl vs. glas: Akryl er let og stærkt, nemt at bearbejde og ofte standard til overløbskasser. Glas giver ridsefasthed, men er tungere.
• Weir-kam: Aftagelig kam gør rengøring lettere. Sort materiale begrænser algevækst og synlighed.
• Fastgørelse: Skrueløsninger, spændebeslag eller magneter. Undgå svage sugekopper på større opsætninger.
• Saltvand: Vælg UV-stabilt materiale, anti-saltkryb design og rustfri A4-skruer.

Drift og vedligeholdelse

Rens weir-kammen jævnligt for alger og biofilm for at bevare ensartet gennemstrømning. På HOB-modeller: kontroller U-rør for luftlommer og udskift slanger, der bliver stive. Inspicér ventiler og O-ringe, og fjern saltkryb omkring fittings for at undgå dryp. En månedlig “tørkørselstest” (sluk og tænd anlægget) afslører potentielle problemer, før de bliver til vandskader.

Pris og værdi

HOB-overløb er typisk billigere og gode til lejede boliger eller akvarier, du ikke vil bore. Boret overløb koster mere i komponenter og installation, men vinder på driftssikkerhed, støj og kapacitet – især over 200 liter. Prioritér redundans (nødafløb), justerbare ventiler og gennemprøvede bulkheads frem for pyntede features.

Kort opsummering

• Vælg type: HOB for nem montering, boret overløb for maksimal sikkerhed og stilhed.
• Dimensionér korrekt: 2–7x gennemstrømning afhængigt af opsætning; match dræn, pumpe og sump.
• Planlæg sikkerhed: nødafløb, anti-sifon huller, power-off test, plads i sumpen.
• Minimér støj: Herbie-opsætning, korrekt ventilering og vibrationdæmpning.
• Tjek kompatibilitet: glas-tykkelse, fittings (mm vs. tommer), plads bag akvariet.
• Prioritér vedligehold: ren kam, tætte forbindelser og regelmæssige tests.