RCA kabler

RCA kabler – sådan vælger du rigtigt

RCA kabler er klassiske lyd- og videokabler, som stadig er uundværlige i hi-fi, hjemmebio og ældre AV-opsætninger. Du møder dem typisk mellem cd-afspiller og forstærker, fra tv til ældre receiver, til subwoofere og på pladespillere. Selvom nye standarder som HDMI dominerer video, giver RCA stadig stabil, enkel forbindelse – hvis du vælger rigtigt. Her guider jeg dig gennem typer, specifikationer og praktiske valg, så du undgår støj, brum og unødvendige udgifter.

Typer af RCA kabler

• Analog stereo (2 x RCA): Rød/hvid til højre/venstre kanal. Bruges mellem linjeniveau-enheder som forstærker, cd-afspiller og DAC.
• Mono/Subwoofer (1 x RCA): Enkel leder til LFE-udgangen. Ofte længere kabel; kræver god skærmning for at undgå brum.
• Digital koaksial (S/PDIF): Enkelt RCA-stik, men på 75 ohm koaksialkabel. Bærer digitalt lydsignal; kræver korrekt impedans for lav jitter og færre dropouts.
• Composite video (gul): Analogt videosignal. Bruges sjældent i nye opsætninger, men relevant til retro-konsoller og ældre tv.
• Component video (grøn/blå/rød – YPbPr): Tre separate RCA-kabler til analog HD-video (op til 1080i). Kræver 75 ohm kabler for bedst billede.
• Phono/pladespiller: Ligner stereo RCA, men bør være lav-kapacitans og ofte med separat jordledning til forstærkerens GND-terminal for at undgå brum.

Vigtige købskriterier

• Længde: Hold kabler så korte som praktisk muligt. 1–2 meter er optimalt til stereo. Over 5 meter øger risiko for støj og tab; til subwoofer er 5–15 meter normalt, så vælg kraftig skærmning.
• Skærmning: Dobbelt skærm (flet + folie) reducerer elektromagnetisk støj. Se efter høj flettækningsgrad (≥90 %) og solid folie; især vigtigt nær strømforsyninger og wi-fi/BT-enheder.
• Impedans: Til digital koaks og video skal kablet være 75 ohm. Til analog stereo er impedans mindre kritisk, men kapacitans pr. meter kan være vigtigt (se phono).
• Kapacitans: For pladespiller (MM/MC) påvirker total kapacitans frekvensgangen. Sig efter lav kapacitans (typisk under 100 pF/m) og kort længde.
• Stik: Stramme pasninger, god strain relief og korrosionsbestandige kontakter (guld eller nikkel). Låsbare RCA-stik giver fast forbindelse, men stram dem moderat. Split-pin centerleder giver bedre kontakt.
• Leder og materialer: OFC (iltfri kobber) er et fornuftigt valg. Undgå CCA (kobberbeklædt aluminium) – det er mindre robust og kan give højere modstand. Sølvbelægning er sjældent nødvendigt i praksis.
• Fleksibilitet og tykkelse: Tykkere kabler kan give lavere støj, men er sværere at trække. Vælg fleksible jakker, hvis kablet skal bukkes eller trækkes i kabelkanaler.

Kabler og støj: undgå brum og interferens

• Adskil signal og strøm: Læg ikke RCA parallelt med netkabler. Kryds dem hellere i 90 grader.
• Jordsløjfer: Brum i subwoofer/forstærker kan skyldes jordsløjfer. Start med at sætte alt udstyr i samme strømskinne. Har du kabel-tv tilsluttet, kan en galvanisk isolator på antennen ofte løse problemet.
• Twisted pair i skærm: RCA-kabler med snoede ledere inde i skærmen er mere støjafvisende på lange stræk, fx i hjemmebio eller bil.
• Phono-specifikt: Hold kablet kort, vælg lav kapacitans, og husk jordledningen. Små afvigelser kan være hørbare på pladespillerindgange.
• Undgå unødige adapters og Y-splittere: Hver overgang kan tilføje støj og tab. Hvis nødvendigt, brug solide, korte adaptere.

Når giver “premium” mening?

Til korte analoge forbindelser mellem moderne enheder er et velbygget budgetkabel ofte rigeligt. Jeg anbefaler at opgradere, når:

• Du kører lange stræk (over 5 m), især til subwoofer – vælg dobbelt skærmning og robuste stik.
• Du bruger digital koaks (S/PDIF) – kræv eksplicit 75 ohm-specifikation.
• Du har pladespiller – prioriter lav kapacitans og dedikeret jordledning.
• Miljøet er elektrisk “støjet” – fx tæt på kraftige strømforsyninger, lysdæmpere eller wi-fi-routere.

Kompatibilitet og adaptere

• 3,5 mm til 2 x RCA: Bruges fra telefon/pc til forstærker. Sørg for korrekt stereo-routing (rød = højre, hvid = venstre).
• RCA til XLR: RCA er ubalanceret, XLR balanceret. Brug en DI-boks eller transformerbaseret adapter for at undgå brum og level-problemer; et passivt kabel alene er sjældent optimalt.
• HDMI til RCA: Kræver aktiv konverter; et simpelt kabel virker ikke. Forvent lavere billedkvalitet.
• Farvekoder: Rød/hvid = lyd, gul = composite video, grøn/blå/rød = component video.

Praktiske installationstips

• Mærk kabler i begge ender for let fejlfinding.
• Test alt, før kabler trækkes permanent i kanaler eller bag møbler.
• Rengør stik med kontakt-rens ved knitren eller dårlig forbindelse.
• Undgå hårde 90-graders knæk; hold bløde buer for længere levetid.
• Rul ikke overskydende længde i tætte spoler; læg hellere i løse S-buer.

Hvad du skal være opmærksom på

• Specifikationer over snake oil: Kig efter 75 ohm (video/digital), skærmning og lav kapacitans (phono) frem for eksotiske materialer.
• CCA vs OFC: Vælg OFC for holdbarhed og stabile forbindelser.
• Byggekvalitet: Fast pasform, ordentlig strain relief og solide stik er vigtigere end luksusfinish.
• Returneringsret: Ved lange stræk eller følsomme opsætninger er det rart at kunne bytte, hvis du oplever brum.

Sammenfatning: vigtigste punkter

• Vælg kabeltype efter brug: analog stereo, sub, digital koaks, phono, composite/component.
• Hold kabler korte; prioriter skærmning på lange stræk og i støjende miljøer.
• Kræv 75 ohm til digital koaks og video; vælg lav kapacitans til pladespiller.
• Gode stik og solid strain relief giver færre problemer end “audiofile” materialer.
• Minimer adaptere og parallelføring med netkabler for at undgå brum.
• Til subwoofer og phono kan et bedre kabel gøre en praktisk forskel; til korte stereoløb rækker et fornuftigt basis-kabel ofte fint.